I dag fandt nogle dokumenter vej til mig. Det er nogle dokumenter, der på nærmest uvirkelig vis underbygger nogle af mine teser i Odins labyrint og Thuleselskabet.
Ganske snart vil jeg drage ud for at undersøge deres ægthed, for selvom det er for sent at få dem med i Thuleselskabet, så skal jeg jo skrive en treer.
Ud over det helt igennem fantastiske ved de ting, jeg fik i dag, så føler jeg lidt, at min og Mathias’ verden er ved at vokse sammen. Ser I. Jeg er ikke sikker på, hvorvidt det var en invitation eller en advarsel, som jeg modtog. Men det finder jeg nok ud af, da jeg tager det som en invitation. En invitation sendt mig af en mand, der kender til Thuleselskabets skjulte eksistens i dag. En mand, hvis slægt strækker sig tilbage til Toke Trylle og Odinkar, som jeg har med i ‘Odins labyrint’.
Lyder det for vildt? Måske. Det er derfor, jeg vil mødes med ham. For hvad nu hvis?
Og han har jo kun sendt mig et lille udvalg af sin viden. Mere venter …