DK Gudspartiklen

Gudspartiklen er en selvstændig roman der udkommer den 11. maj 2015 på forlaget Peoples Press.

Mikkel er en yngre Ph.d.-studerende, der, efter at have mistet sin kæreste i et tragisk eksperiment med kærlighed, er gået helt i stå og nu blot lader sig trække halvdød rundt i en monoton verden styret af den døde kæreste, der ofte besøger ham, mens han er beruset af alkohol eller fuld af piller. I levende live var kæresten et vidunder på alle andre områder end kærligheden, som hun grundet dybe sår i sjælen i stedet forsøgte at adskille og forstå

Sideantal 341 Udgivelsesår 2015 ISBN 9788771593587 Peoples Press

Sideantal 341
Udgivelsesår 2015
ISBN 9788771593587
Peoples Press

ud fra fysikkens love.

En dag opdager Mikkel et hul i bagvæggen af sit klædeskab. Det, han finder på den anden side, viser sig at rumme energien til ikke bare at ændre Mikkel, men måske også til at kunne genskabe tabt liv.

Her fra udvikler det hele sig i mange retninger og vokser i perioder langt over Mikkels eget hoved og forstand. Da han undervejs i sin søgen efter livet krydser både tabte sjæle, ondskabens ofre, Niels Bohr og Pagtens Ark må han kæmpe hårdt for at fastholde sit greb virkeligheden.

I Gudspartiklen mødes vi af en række grumme emner som trafficking, koncentrationslejre og overgreb mod børn. Men også det at elske en død og søge blindt efter den dødes genopstandelse fylder meget. Romanen rummer en række teser om gudspartiklen og dennes mulige indflydelse på menneskers eksistens i tid og rum – og så har der naturligvis sneget sig lidt spænding ind, da der er flere, der godt vil have fingrene i Guds kræfter.

Lidt af anmeldernes ord om Gudspartiklen:

“Opløftende roman om livet, døden og kærligheden.” Julia Lahme, Femina.

”Sjældent har jeg mødt så gennemført en vidunderlig vibrerende sprogtone.” Bente Wiik, Fyens Stiftstidende.

”Mads Peder Nordbo har evnerne og fantasien til at prøve kræfter med Dan Brown.” Christian Møgeltoft, Jyllands-Posten.

Omslag ny

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *